En tur paa markedet

”Hvem laver aftensmad?” Spørger den foerste ret ledende.

”Jeg smagte en gryderet med jams i Jos, som smagte fantastisk.” Svarer en anden.

”Kender du opskriften?” spoerger den foerste igen.

”Nej, men der skal i hvert fald jams i.” Svarer den anden.

”Det smager sikkert godt med tomatsovs.” Tilfoejer en tredje til samtalen.

”Vi har kun een raadden jam på lageret.” Pointerer en fjerde person inde fra maddepotet.

”Så lad os koere ind på markedet.” Konkluderer en den foerste person.

Koereturen ind til markedet er meget varierende med hensyn til den tidsmaessige distance. Nogle dage er bedre end andre, da der er mange relative faktorer, som spiller ind. Hvis vi venter et oejeblik med disse faktorer, og i stedet ser på konstanterne, saa boer man foerst og fremmest vaelge kvaliteterne af de nigerianske veje som en konstant. Her kan man blandt andre naevne hullerne i vejene. Hvis man koerer over et for dybt hul, kan dette have alvorlige konsekvenser for undervognen. Hullerne er noget de fleste billister forsoeger at undvige. I mange tilfaelde betyder dette, at man må koere over i den modsatte vejbane, som en anden spoegelsesbillist. Og hvis der kommer modkoerende, så må de enten koere ud i rabatten eller bremse ned, så ”spoegelsesbillisten” kan komme til. Et andet forhold, som man skal vaere opmaerksom på, er de steder, hvor opvarmet asfalt er koert op, ligesom en snedige efter en heftig snestorm. I dette tilfaelde koerer man dog ikke med lethed igennem snedigen (eller asfaltdigen), da man dermed vil totalsmadre bilen. Man koerer derimod langt udenom dem. Her goer modsatte vejbane sig igen gaeldende. En fodnote til denne konstant er, hvorledes hullerne langsomt, men sikkert, bliver dybere og dybere pga. regnen, og hvordan asfaltdigerne bliver større og større pga. den konstante solopvarmning og slid fra de travle nigerianske biler.

Udover denne konstant, som alligevel viser sig at vaere relativ, er der som naevnt nogle faktorer, som ogsaa spiller ind på den tidsmaessige distance fra A til B (i dette tilfaelde fra vores hjem på Mbamba til Yola-markedet). Her er den vigtigste faktor den nigerianske trafik. Der findes ingen vigepligt. Hvis folk vil over vejen, så peger de mod deres destination (den anden side af vejen) og begynder at gaa. Der er konstant store koeer, skrigende geder, vilde hunde og tre smaa kyllinger, som krydser vejbanen. Spoegelsesbillister moedes som naevnt hyppigt hernede, folk skifter daek midt på vejbanen og på den maade kan man blive ved i en uendelighed med at naevne smaaforhindringer i den nigerianske trafik. Dette bekraefter også mit valg med at kategorisere trafikken som vaerende en faktor, da den jo reguleres fra dag til dag med hensyn til tidspunkt (på ugen og dagen), lokation og selvfoelgelig chauffoerens koereegenskaber.

De sidste og lidt mere sjaeldne faktorer er bilens tilstand. Kan den bremse, kan den dreje, er der luft i daekkene og kan man se noget ud af forruden. Disse fejl og mangler er ofte ikke aktuelle i Danmark, men hernede er det hverdag. Langt stoerstedelen af bilerne hernede er brugte biler fra udlandet, som der er blevet shippet til Nigeria, efter de ikke laengere er tilfredsstillende efter vestlig standard. Saa naar man koeber en ”ny bil” af en nigeriansk forhandler, har den ofte vaeret på de europaeiske veje i 15 aar. Saa vores ”nye” Toyota Corolla har koert i de schweiziske alper siden 1989. Eftersom Midtjysk Autoophug Aps. ikke opererer i Nigeria medfoerer dette, at der rundt omkring i Nigeria findes enorme bilkirkegaarde, hvor vestens affald henfalder.

Disse forhold goer det endnu mere umuligt at kortligge den tidsmaessige distance fra ens bosted til markedet. Ergo... Det er svaert at sige.

Vores faste parkeringsplads inde ved markedet er placeret ude foran ”The Shop”. The Shop er et nigeriansk supermarked, der har et vareudvalg, der kan taelles paa to haender. Vi skal krydse vejen for at komme hen til selve markedet. Dette er en avanceret manoevre, som kraever overblik, mod og beslutsomhed. Overblikket afspejles i, at man skal holde oeje med biler, der kommer fra fire retninger, og som ikke forsoeger at give dig plads. Man skal vaere opmaerksom på hundredvis af ”chappere” (knallerttaxa), som koerer sit helt eget loeb. De stroemmer ud og ind mellem bilerne, koerer paa fortovene og foelger generelt ikke trafikkens rytme. Derudover skal man have mod til at bevaege sig ud foran bilerne og chapperne ved f.eks. at pege, og til sidst skal man vaere beslutsom i det rette oejeblik.

Naar man har faaet manoevreret sig over vejen, staar man paa pladsen foran markedet. Her sidder hundredevis af nigerianere, som har gang i alverdens: De spiller pool på et forfaldent poolbord, de er ved at stege jordnoedskager i olie, de er i gang med at fikse en generator eller, det mest sete, de sidder og laver ingenting, imens de snakker med sidemakkeren, som også laver ingenting. Allerede her fornemmer man den gode nigerianske stemning, som er meget karakterisk på dette marked, men ogsaa for landet generelt. Alle folk smiler og er glade. De vil hellere end gerne snakke med os. I starten fik vi isaer meget opmaerksomhed i form af tilraab som ”Bature!” (= hvid mand), hvilket er forstaaeligt, da der naesten ikke kommer andre hvide paa markedet. Inge, som vi bor med, har handlet på dette marked i over et aar nu, og hun siger, at hun endnu ikke har moedt andre hvide mennesker. Dette viser, hvor sjaeldent et syn vi er, og goer os til en velkendt attraktion for de lokale.

Naar man traeder ind igennem porten til selve markedet, er det som at traede ind i en tidslomme, hvor de lokale boender sidder og saelger dagens hoest side om side med skraeddere, der syer den traditionelle muslimske klaededragt. Naesten uden en moent paa lommen udviser de ualmindelig venlighed og ro, som er med til at goere en tur på markedet til en dejlig oplevelse.

Eftersom vi har vaeret i Yola siden den 1. september nu, hvor vi naesten dagligt har besoegt markedet, er vi ved at vaere for alvor kendte ansigter hernede. Proportionalt med vores tid hernede, er vores evner inde for Hausa-sproget vokset, og vi er derfor kommet i bedre kontakt med folket. Vi har faaet nogle gode bekendte på markedet, som vi besoeger, hvilket er en stor fordel, da vi er velkendte med deres priser og varer (saa vi er sikker paa, at de ikke giver os en hvid-mands-pris/Bature-price; ogsaa kaldt en overpris). Her kan der f.eks. naevnes en af de eneste engelsktalende skraeddere paa markedet, Josefine, som til gode priser syer vores toej. Vi (Johannes og Mike) fik f.eks. syet to par shorts, en poloskjorte, en kortaermetskjorte og et par bukser til det beskedne beloeb af 1500 Nira (mindre end 60 danske kroner). Desuden er hun en soed lille kraftig dame, som altid er frisk på en snak. En anden god bekendt, vi har faaet, er en dame ved navn Franko. Naar vi kommer til hendes lille butik, hvor hun saelger frugter, krydderier og groentsager, saa raaber hun: ”My son, you are welcome!”. Hun har hjulpet os en del gange. Maaden vi laerte hende at kende var en gang, hvor vi ledte efter plantains (store soede bananer). Vi kunne ikke finde dem nogle steder, og da vi saa spurgte Franko, om hun havde plantains, saa sagde hun nej, men begyndte straks af hjaelpe os med at finde nogle. Efter hun havde ledt hele markedet igennem efter disse ligegyldige plantains, så fandt vi dem endelig. For at takke hende, tilboed jeg hende et symbolsk beloeb bestaaende af 20 Nira (lidt under 1 kr.), hvilket hun naegtede med foelgende kommentar: ”I will not take money from my son!”. Paa den maade kunne man aabenbart blive en del af en familie, uden egentlig at goere noget.

Så selvom vi har været på marked utallige af gange nu, er det stadig en oplevelse hver eneste gang!