Arbejdet på REMI

Hver morgen fra mandag til torsdag kører vi fra compounden, hvor vi bor, til skolen REMI, hvor vi arbejder. En tur på ca. 4-5 km. REMI-skolen blev startet i 2003, af Michel og Recab Bongi, i et ønske om at efterlade et personligt aftryk i det nigerianske skolesystem efter, at de begge havde levet et langt liv med arbejde inden for undervisningsområdet. Visionen med REMI-skolen var at nedbryde nogle af de fordomme, der typisk er overfor handicappede i det nigerianske samfund. Derfor har skolen oprindeligt haft en målsætning om der henholdsvis skulle være 50 % ”normale” elever og 50 % ”special needs” elever. Siden 2003 har skolen stødt vokset og har i dag omkring 400 elever fra vuggestue-alderen til det der svarer til 10. klasse. Derudover har man planer om at udbygge skolen med det der svarer til 1.-3. g og tilmed en kostskole for døve. REMI-skolen har her i området ry for at være den bedste primary skole i Adamawa state (en delstat her i Nigeria), hvilket nok hænger sammen med den tidligere leder Recab Bongis post som undervisningsminister her i Adamawa-distriktet.

Visionen om 50% handicappede og 50% normale elever halter dog lidt. I dag ligger den nok nærmere på 80% normale og 20% elever med ”special needs”. Man er også gået væk fra at blande de mest handicappede med normale elever, da dette har vist sig ikke at fungerer. Man har i stedet for valgt at samle de aller mest handicappede i et lokale for dem selv. Her bruger vi en del af vores tid. Mike har valgt at koncentere sig om denne klasse, og Johannes hjælper også til i alle hans fritimer. Klassen består af 10 elever, som har meget forskellige handicaps. Ingen af dem er diagnosticerede, men der er både elever med Down Syndrom, spastikere og autister. Eleverne er i et aldersinterval fra 8-25 år. Det er et udfordrende, men også et utroligt spændende og givende arbejde. Vi føler, at vi gør en stor forskel i de to måneder vi er på REMI, da de for tiden søger en nigeriansk lærer, som har interesse og uddannelse til at tage sig af disse børn. En lærer med disse kvalifikationer er meget svær at finde i Nigeria, da der for det første absolut ikke er nogen status i at undervise handicappede, og for det andet fordi at REMI er en af de få skoler med handicappede elever, hvorfor efterspørgslen efter sådanne lærer ikke er særlig stor og derfor er udbudet heller ikke særlig stort. Førhen var det Talatu, en kvinde med 90 % nedsat syn, som både tog sig af blinde og handicappede elever, hvilket selvfølgelig var langt fra optimalt. Efter vi er trådt til, har det resulteret i en mere koncentreret indsats hos specialeleverne. Så selv om forholdene for de handicappede ikke er særlig gode efter danske standarder, skal man hele tiden have i baghovedet, at det er et stort skridt at en skole som REMI vælger at tage dem ind. Alternativet var at de blev gemt væk ude hos familierne uden nogensinde at få nogle form for uddannelse.

Udover specialbørnene har vi begge beskæftiget os med Primary-klasserne. Her har Mike undervist en Primary 3-klasse (7-9-årige) i engelsk, computerteori og billedkunst. Johannes har været travlt beskæftiget med billedkunstundervisning af samtlige Primary-klasser (1-6). Undervisningen i billedkunst hernede ligger langt væk ligger langt væk fra, hvad vi er vant til i Danmark. Normalvis tegner læreren noget på tavlen, som eleven så skal lave en eksakt kopi af. Der er altså ikke meget plads til udfolde sine kreative evner. Det er derfor meget spændende at undervise i dette fag, da der heldigvis ikke er nogle fast lærerplan, så man har rimelig frie hænder til at vise eleverne andre måder at være kreativ på, end blot at kopiere fra læren, som de er vant til. Vi har også brugt nogle morgener hos Play Class, som svarer til en dansk vuggestue. Her synger og leger vi med børnene.

Alt i alt er REMI et rigtig dejligt sted at undervise, da man ikke er et sekund i tvivl om, at man gør en forskel. Selvom vi som nyudsprungne studenter ikke har de store undervisningskvalifikationer, så kan vi give de nigerianske børn meget med vores danske form for pædagogik og undervisning.